Flot puslespil fra Danmarks Kongerække
Wilhelms Marstrands imponerende maleri viser det dramatiske øjeblik, hvor den 67-årige Christian 4. såres af en granatsplint ombord på Trefoldigheden og mister synet på højre øje. Trods sine skader rejser kongen sig og opildner besætningen til fortsat kamp.
Søslaget på Kolberger Heide endte uafgjort, men forhindrede, at svenske tropper kunne landsættes på Sjælland. Tre måneder senere led Christian 4. dog et sviende nederlag til en svensk-hollandsk styrke ved Femern. Størstedelen af den danske flåde gik tabt – og med det mistede Danmark pladsen som det førende rige i Norden.
I æsken til puslespillet finder du flere spændende informationer om maleriet. Du får også sangteksten til Danmarks kongesang ”Kong Christian stod ved højen mast”, som er en direkte henvisning til dette historiske øjeblik.
Sværhedsgrad
Med medium sværhedsgrad er dette puslespil en god udfordring for de fleste puslespilsentusiaster – hverken for let eller for svært.
!