Heltene fra Avadore (Dansk)

Pris
299,95 kr
296 på lager og klar til forsendelse
American Express
Apple Pay
Bancontact
Google Pay
Maestro
Mastercard
PayPal
Shop Pay
Union Pay
Visa

Product information

Heltene fra Avadore er et dansk rollespil til børn, som oprindeligt blev udgivet via kickstarter. Efter at have vundet Juryens Specialpris hos Guldbrikken er det nu ude i en ny udgave!

Eventyret er målrettet børn i alderen 4-10 og er lavet som en introduktion til rollespil. Som voksen har man Fortæller-rollen, der skal læse højt, spille alle indbyggerne i Avadore og styre spillets gang. Børnene vælger hver én af Heltene: Akrobatiske Tahli, Musikalske Arno, Magiske Otta, Stærke Kalla eller Intuitive Frio.

Heltene fra Avadore er designet og skrevet af Mette Pødenphant Andersen. Hun er spiludvikler og arbejder til dagligt hos Funday Factory i Aarhus som Game Designer.

Hvad er Heltene fra Avadore?
Heltene fra Avadore er en sjov og farverig introduktion til rollespil og en spændende oplevelse, som man kan have med sine børn. Det er en skøn blanding af højtlæsning, terningekast, problemløsning og rollespil, som man let kan gå til uden nogen særlig erfaring med rollespil. Det er et eventyr i tre dele, der tager dig og dine børn med på en rejse igennem Skovriget i Avadore, hvor du er Fortælleren og dine børn er Heltene.

  • En spilæske med alt, hvad man skal bruge til sit eventyr
  • Består af tre fortællinger hver på ca. 45 minutter
  • Er intuitivt og let at gå til for alle uanset erfaring
  • Kan spilles flere gange og på nye måder hver gang Introducerer børn (og voksne) til rollespil
  • Er et fuldt designet og færdiglavet rollespilseventyr

Hvordan spiller man?
Heltene fra Avadore er en blanding mellem højtlæsning og rollespil. Det betyder, at man som Fortælleren styrer oplevelsen ved at læse højt, spille alle indbyggerne i Avadore og hjælpe spillerne med at bruge deres evner og føre deres planer ud i livet (slå terninger, rime, snakke). Der er en fast rytme i hver af de tre fortællinger, der skifter mellem højtlæsning, rollespil og brug af enkle spilmekanikker.

Sådan spiller du Heltene fra Avadore

Hvorfor rollespil til Børn?
Rollespil er en let, intuitiv og anderledes måde for børn og voksne at være sammen på. Det er kreativt og sjovt, det lærer dig at sætte ord på svære begreber og at arbejde sammen. Det kan formes, lige som man vil - man kan gøre det spændende, uhyggeligt, fjollet, alvorligt eller bare afslappet og hyggeligt. Rollespil vækker vores nysgerrighed, kan engagere én ud over det sædvanlige, og der er ikke nogen forkert måde at gøre det på. Med rollespil kan vi tage på eventyr med vores børn - og gøre det helt uden skærme.

Hvad er der i æsken?
Der er alt, hvad man behøver for at spille rollespil og tage på eventyr. Alt er færdiglavet og klar til at bruge. Jeg anbefaler, at man lige bruger lidt tid på at kigge materialet igennem, inden man samler børnene og går i gang. Produktet vist i videoen er en prototype, og det endelige produkt vil derfor se lidt anderledes ud. Udstyrskort og Heltene vil have kacherede overflader, som beskytter dem fra ridser og saftevand.

Brand SNAK selskabsspil
Title Heltene fra Avadore (Dansk)